Historiens Hus

Bevaring og formidling af lokalhistorie

Et historisk arkiv er en uvurderlig del af vores fælles kulturarv. Det fungerer som samfundets hukommelse, hvor dokumenter, samlinger og fortællinger bevares og formidles, så kommende generationer kan forstå deres rødder og udvikling. Arkiverne skaber viden og indsigt – både for forskere, borgere og skoleklasser – og bidrager til at styrke vores fælles identitet og demokratiske grundlag.

Historiens Hus i Haderslev er netop skabt med dette formål: at bevare og samtidig åbne historien for alle.

Ankomst og oplevelse
For at give det kommunale arkiv en tydelig kulturel status er der lagt særlig vægt på ankomstoplevelsen. Arkivet skulle være mere end blot et funktionelt opbevaringssted – det skulle også tilbyde en sanselig og imødekommende ramme for besøgende.

Selve arkivdelen er beklædt med grå sinusplader med få vinduesåbninger. Volumenet fremstår derved lukket og beskyttende omkring det historisk vigtige indhold.





Som kontrast, er bygningens ankomstområde markeret af en karakteristisk rød baldakin og facade, som tydeligt signalerer indgang og inviterer de besøgende indenfor. Den dobbelthøje portal udskiller sig fra de lysegrå sinusplader på bygningens øvrige, mere tilbagetrukne facader. Portalen fungerer som et mellemliggende rum mellem inde og ude, hvor besøgende kan samles før eller efter deres besøg, og giver oplevelsen karakter af et lille museum.

Under portalen er facaden beklædt med keramiske, glaserede paneler i samme dybe røde tone. Den blanke keramiske overflade forfiner bygningens “ansigt” og understreger kontrasten til den mere enkle metalbeklædning på de øvrige flader, og reflekterer lyset og omgivelserne og skaber dermed en levende, dynamisk overflade. De lodrette riller i både keramik og metal binder samtidig bygningens forskellige dele sammen til et samlet, taktilt hele.




Allerede i foyeren mødes man af et stort, åbent rum, hvorfra huset fordeler sig i to retninger: mod højre tilgængelige publikumsområder for borgere og skoleklasser, og mod venstre arbejdsområder for de ansatte, sikret med særlige adgangsforhold.

Farvesætningen i ankomstområdet er inspireret af arkivets univers, og et særligt indbliksvindue fra trappen til første sal giver besøgende en visuel forbindelse til arkivet bagved. På første sal finder man et stort formidlingsrum, hvor udstillinger og aktiviteter formidler lokalhistorien på nye måder.
















Funktion
Historiens Hus kombinerer arkiv og videnscenter. Huset rummer magasiner, arbejdspladser for de ansatte ved Historie Haderslev – men også åbne læringsmiljøer, hvor lokalhistorien deles med borgere og skoleklasser gennem aktiviteter og udstillinger.

Arkitekturen er udformet med respekt for den eksisterende bebyggelse på grunden, hvor nyt og gammelt naturligt indgår i en helhed.








Fokus på brugerinddragelse
Mejeriet har været bygherrerådgiver for Haderslev Kommune og Historie Haderslev gennem hele projektforløbet. En central del af opgaven har været at sikre en tæt brugerinddragelse, hvor både ansatte og interessenter har bidraget med vigtige input til design, funktionalitet, arbejdsgange og arbejdsmiljø.

Projektet lever op til gældende klimakrav, herunder en maksimal belastning på 12 kg CO₂-e/m²/år jf. BR18. Resultatet bliver et moderne og funktionelt hus – hvor historien bevares, formidles og bliver levende for alle.


Bygherre
Haderslev Kommune
Entreprenør
Anton Knudsen Egtved A/S
Rolle
Bygherrerådgiver og arkitekt
Adresse
Kløvervej 87b
6100 Haderslev

Areal
887 m²
Status
Opført 2025
Ingeniør
Kingstoft ApS
Kategori
Bygherrerådgivnig
Fotograf
Tina Liv
Bygherre
Haderslev Kommune
Entreprenør
Anton Knudsen Egtved A/S
Rolle
Bygherrerådgiver og arkitekt
Adresse
Kløvervej 87b
6100 Haderslev

Areal
887 m²
Status
Opført 2025
Ingeniør
Kingstoft ApS
Kategori
Bygherrerådgivnig
Fotograf
Tina Liv
©mejeriet 2025
×
Loading info
×
Loading info
×
Loading info
×
Loading info