Arkitektur er mere end æstetik – det er fundamentet for trivsel, funktionalitet og fællesskab. God arkitektur handler om at skabe kvalitet og omtanke både hvad angår design og materialer.
I dag markerer vi Arkitekturens Dag ved netop at sætte fokus på den gode og ordentlige arkitektur, som giver værdi til både mennesker og samfund. En dag til at fejre omtanke og visioner i det byggede miljø, såvel som de løsninger, der gør vores omgivelser bedre – nu og i fremtiden.
I den forbindelse er vi stolte over, at hele tre projekter blev hædret ved Arkitekturens Dag 2025 af Kolding Kommune, den ene endda to gange.
Ødis Søpavillion blev belønnet med Kolding Kommunes Arkitekturpris samt Borgernes FavoritØdis Søpavillon ligger smukt ved Ødis Sø og folder sig ud som et åbent, cirkulært samlingspunkt i landskabet. Bygningen byder på åbne terrasser, tagudsigt og et bålsted, der samler folk til leg, ro og fællesskab. Den varme træbeklædning og tydelige konstruktion understreger pavillonens enkelhed og styrke – et sted, hvor arkitektur, natur og mennesker forenes.
Ud over at modtage Kolding Kommunes Arkitekturpris 2025, blev projektet også valgt som Borgernes Favorit. Det er vi både meget glade for og stolte af. Projektet er netop rettet mod borgerne - et fælles samlingssted for alle.
Stor tak til alle der har stemt på projektet. Vi håber at rigtig mange får glæde af pavillonen.
StøtteProjektet er realiseret med støtte fra Bent O. Jørgensens Fond, Friluftsrådet, Kolding Kommune, Lokal indsamling, Nordea-fonden, Underværker / Realdania.
Bygherre: Lokalrådet for Ødis-Bramdrup, Ødis og Fovslet (ØBØF).
Entreprenør: Bisgård & Boysen.
LINK til projekt.


Mosevej får hædrende omtaleDen nye daginstitution på Mosevej i Kolding er skabt med børns trivsel og leg som centrum. Bygningen har en vifteform, der skaber trygge overgange mellem ankomstområde og udearealer, rum på børns præmisser og masser af dagslys, der flyder ind gennem store vinduespartier. Modulbyggeri i svanemærkede materialer sikrer både kvalitet og miljøhensyn, mens terrasser, multirum og farverige opholdsrum inviterer til leg, fællesskab og oplevelser – inde som ude.
Bygherre: Kolding Kommune
Entreprenør: DesignModul A/S
LINK til projekt.



HÆDRENDE OMTALE TIL DESIGNSKOLEN KOLDING
Bygherrerådgivning udgør en stor del af vores arbejde, og vi er derfor stolte af, at et af vores bygherrerådgivningsprojekter har fået hædrende omtale på Arkitekturens Dag, ved Kolding Kommune.
I omtalen blev der lagt vægt på, at man har valgt at bevare frem for at rive ned og i stedet bygge videre på de eksisterende kvaliteter. Designskolen har fået et tiltrængt løft – ikke kun i forhold til indeklimaet, men også organisatorisk, hvor blandt andet værksteder og workshops i dag har en mere central placering i bygningen.
Med den seneste renovering og omorganisering, er Designskolen klar til at danne rammen for mange flere år som Koldings Designskole.
Mejeriet har som bygherrerådgiver udarbejdet konkurrenceprogram, været konkurrencesekretær, samt medstyrende projektet igennem. Et stærkt projekt, der var drevet af et godt samarbejde med Designskolen Kolding i programmeringsfasen, og med CUBO Arkitekter i den efterfølgende udførelsesperiode.
Bygherre
Designskolen Kolding
Arkitekter
Cubo Arkitekter, Sleth
Ingeniører
ABC Rådgivende ingeniører
Spangenberg og Madsen
Krøyer Rådgivende ingeniør
Akustik
VM Acoustic
Projektet er udført med støtte fra
A.P Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden

Designskolen Kolding