Inspektion af møllevinger
Mandø Mølle blev for nylig ramt af et lynnedslag, derfor har vi være på droneinspektion, for at vurdere vingernes tilstand
Droneinspektion
En besigtigelse kan foregå på forskellig vis, afhængig af bygningens placering og type. For Mandø Mølle tillader dronen os at komme helt tæt på, hvormed vi kan nærstudere samlingsdetaljer og få en indsigt i vingernes stand efter et nyligt lynnedslag.
Øens varetegn
Samtidig kan vi opleve møllen i dens helhed og placering som øens vartegn – et pejlemærke, der vidner om et tidligt, lokalt selvforsyningsliv, hvor håndværk og naturens kræfter gik hånd i hånd. Bevarelsen af værket er udover en teknisk restaureringsopgave, også en kulturhistorisk forpligtelse i at sikre møllen fremover kan opleves som både en bygning og en fortælling.
Erfaring med historiske møller
Mejeriet har gennem årene været involveret i en række restaurerings- og udviklingsopgaver på historiske møller - her iblandt Højer Mølle, Jels Mølle samt Sillerup Mølle. Arbejdet har blandt andet omfattet rådgivning, projektering og udførelse i forbindelse med både udvendige og indvendige restaureringer.
Vi har arbejdet med alt fra udskiftning af vinger, kværne og tagkonstruktioner til istandsættelse af møllehatte, facader og gallerier samt omfattende reparationer af bærende konstruktioner. Derudover har vi også bidraget til udarbejdelse af idéoplæg og fondsmateriale, der understøtter møllernes fremtidige anvendelse og bevaring.