Brødremenigheds kirkesal i Christiansfeld - et UNESCO projekt

Arkitektrådgivning


Vi rådgiver med afsæt i stedets fortælling, uanset om vi bevarer, transformerer eller bygger nyt

Arkitektrådgivning


Mejeriet har gennem 50 år specialiseret sig i arkitektur med rod i kulturarven. Vi rådgiver ud fra vores kernekompetencer –

Restaurering

,

Transformation & renovering

og

Nybyggeri

og vi arbejder på tværs af projekter fra den nænsomme bevaring af fredede bygninger til gentænkning af industribygninger og udvikling af ny arkitektur. Vi forener historisk indsigt med faglig dybde og fokus på materialer og byggetraditioner, og uanset opgavens omfang er vi i tæt dialog med bygherre og håndværkere som totalrådgivere eller bygherrerådgivere.

Vores rådgivere er med hele vejen, fra første skitse til afleveret byggeri.

Restaurering


Alle bygninger har sin egen unikke fortælling, og hos Mejeriet er vi specialiseret i at aflæse og forstå en bygning ud fra sin historiske kontekst. Med respekt for bygningens oprindelige udtryk og arkitektoniske intention bruger vi både traditionelle og moderne byggeteknikker, når vi arbejder med kirker, møller, herregårde og byhuse. Mejeriets restaureringsarkitekter og -konstruktører arbejder desuden med at bevare og værdisætte unikke kulturmiljøer og historiske byplaner og har gennem flere årtier spillet en central rolle i restaureringen af Christiansfeld, Brødremenighedsbyen.

Vores ekspertise spænder fra bygningsundersøgelser, SAFE-registreringer og projektering til design og byggeledelse. Vi håndterer hele processen fra myndighedsbehandling til byggelovgivning i dialog med kirkelige myndigheder og styrelser, og vi er faste rådgivere på en række kulturarvsbygninger, hvor vi varetager bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og løbende restaureringsarbejder.




Christiansfeld, Brødremenighedens By

Link





Broager Kirke

Link



Transformation & renovering


Transformation og renovering er en ressourcebevidst måde at skabe ny arkitektur på, der både forlænger en bygnings levetid og giver den ny relevans. For Mejeriet handler det om at udvikle i takt med tiden, så vi tager vare på det vi har og skaber sammenhæng mellem bygningens oprindelige arkitektur og kulturelle værdier og dens nye anvendelse og funktionalitet.

Siden tegnestuens opstart i 1978 har vi specialiseret os i at ombygge og vedligeholde en række unikke og diverse bygningstyper, her i blandt Mejeriets første kontor, der tog plads i en ældre mejeribygning i Kolding.

Med afsæt i det konkrete projekt kortlægger vi bygningens eksisterende tilstand, værdier og potentialer, og lægger et program for hvordan nye funktioner kan tilføres, hvad end det drejer sig om at omdanne industribygninger til bolig, kontor eller kulturinstitution, eller at foretage nænsom renovering eller modernisering af ældre byhuse og bevaringsværdige bygninger. Vi arbejder bevidst med miljøvenlige materialevalg og genbrug, og sikrer energieffektive løsninger der gør ejendommen bedre rustet til fremtiden.




Deutsches Museum, Nordschleswig

Link






Brostræde, Kolding

Link



Nybyggeri


Ofte kan vi renovere og dermed genbruge vores eksisterende bygninger. Andre gange er det nødvendigt at bygge nyt. Også her starter vi med stedet. Vi undersøger historien, omgivelserne og de sociale, æstetiske og funktionelle værdier bygningen skal kunne rumme.

Vi arbejder målrettet med at reducere klimabelastningen i vores projekter og bruger i stigende grad træ som bærende konstruktionsmateriale. Vi tilbyder certificeret byggeri, herunder DGNB og Svanemærket, og laver LCA-analyser, der viser bygningens samlede miljøpåvirkning fra materialevalg til endt levetid.

Når vi bygger nyt er det med samme omtanke, som når vi restaurerer og transformerer. Det skal kunne holde i mange år, og det skal give tilbage til sit nærmiljø. God arkitektur kan styrke den lokale identitet, fremme lokale fællesskaber, og blive en del af stedets historie mange år ud i fremtiden.

I 50 år har vi rådgivet, tegnet og udført projekter i både Danmark og i udlandet. Vi håndterer alt fra offentlige og private byggerier, boliger, industri- og administrationsbygninger, kulturhuse, skoler og børneinstitutioner, og vi går til hver opgave med samme faglige grundighed og øje for detaljen.

Vores mål er at være med til at skabe fremtidens kulturarv ligesom vi vil værne om den vi har fået givet.




Seest Trailcenter, Kolding

Link






Valhalla institution, Kolding

Link




Mejeriet Kolding


Tegnestuen Mejeriet A/S
Kolding Åpark 1
6000 Kolding
Email mejeriet@mejeriet.dk
Telefon 7553 7811


Mejeriet Haderslev


Tegnestuen Mejeriet A/S
Gravene 4
6100 Haderslev
Email mejeriet@mejeriet.dk
Telefon 7452 0333

Mejeriet København


Tegnestuen Mejeriet A/S
Lærkevej 15E
2400 København NV
Email mejeriet@mejeriet.dk
Telefon 2858 6323


Faktura
Email faktura@mejeriet.dk

CVR
2420 8257

Bank
Danske Bank
Kolding Åpark 8h
6000 Kolding

Reg. nr. 1569
Konto 5690401208

Projektweb
tmprojektweb.dk

×
Loading info
×
Loading info
×
Loading info
×
Loading info