Fremtidssikring af regionens kulturelle samlingspunktKoldings ikoniske kulturinstitution (kunstmuseum) har gennem de seneste år oplevet en betydelig fremgang i antal besøgende, i en grad der overstiger den kapacitet som museet oprindeligt er bygget til.
Derfor står museet nu overfor en større udvidelse og transformation af den nuværende gæstemodtagelse samt den omkringliggende museumspark. Projektet er med til at fremtidssikre museet og give de besøgende flere oplevelser både inde i museet som ude i museumslandskabet.
Med ombygningen ønsker Trapholt at fremtidssikre museet og styrke sin rolle som et åbent og engagerende kunstmuseum for alle. Målet er at skabe flere kunstoplevelser og aktiviteter, der tiltrækker både borgere og besøgende, og gøre museet til et nationalt trækplaster og et kulturelt samlingspunkt i Kolding og Region Syddanmark. Dertil skal parken omkring museet blive en ny grøn oase med stier, kunst og rum til både aktivitet og fordybelse.

Det nye ankomstområde, gæstemodtagelse og museumsbutik.
Museumsparken og stien der leder omkring hele Trapholt.
Illustration: 3XN.
To kerneområderMejeriet fik i 2023 til opgave at bistå Trapholt med transformationen og udvidelsen. Projektet samler netop to af tegnestuens kernekompetencer: bygherrerådgivning og arkitektonisk rådgivning og her har vi sammen med bygherre arbejdet indgående med potentialerne i den eksisterende bygningsmasse og udviklet rammerne for løsninger, der skaber fleksible og fremtidssikrede rum.
Bygherrerådgivning gennem hele processenSom bygherrerådgiver har Mejeriet været involveret fra første idéfase – fra behovsafklaringer og forundersøgelser til udvikling af programoplæg og fondsprospekt. Vores dialog med museets ledelse, Trapholt Fonden og medarbejdere sikrede, at projektets vision og funktionelle krav blev tydeligt defineret. Dette arbejde resulterede i tildelingen af 102,4 mio. kr. fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden samt Kolding Kommune.
Med den økonomiske støtte på plads udviklede vi i samarbejde med museets ledelse konkurrenceprogram, EU-udbud, prækvalifikation og arkitektkonkurrence, som blev vundet af 3XN i samarbejde med 1:1 Landskab, Arup, GXN og SINUZ, hvilket markerede et vigtigt skridt mod realiseringen af projektets vision.
Arkitektonisk rådgivning med respekt for historienSom skitserende arkitekter har vi i projektets indledende fase arbejdet tæt sammen med Trapholts ledelse og medarbejdere om at udvikle en tilbygning, der imødekommer både nuværende og fremtidige behov. Skitserne dannede grundlag for program og rumstudier til arkitektkonkurrencen.
For os har det gennem hele processen været afgørende at arbejde med respekt for bygningernes historie, samtidig med at vi tilfører nye funktioner og liv, der matcher nutidens behov. På den måde skaber vi en balance mellem fortid og fremtid – hvor arkitekturen både bevarer sin identitet og udvikler sig i takt med institutionens ambitioner.
Mod transformationenProjektet er nu under udvikling, og snart begynder den fysiske transformation og udvidelse af museet i respekt for den eksisterende arkitektur og med fokus på bæredygtighed, æstetik og sanselige gæsteoplevelser. Vi er stolte af at bidrage til denne spændende transformation Kunstmuseet Trapholt er i gang med, og ser frem til den fortsatte proces og samarbejde mellem alle involverede.





Analyse af Trapholt samt tilhørende skulpturpark og landskab er udført - både udvendige samt indvendige forhold, i form af cirkulation og flow. Illustration: mejeriet.