Efter 6 års restaurering stod Broager Kirke i sommeren 2025 klar til at samle sin menighed under de historiske hvælvede lofter. Det begyndte med et ønske om indvendig istandsættelse af kirkens rum og inventar og udviklede sig til et helhedsorienteret arbejde med at omstille den over 800 år gamle kirke til nutidens krav til moderne brug og funktionalitet.
Da Broager Sogns Menighedsråd i 2019 henvendte sig med ønske om indvendig istandsættelse, var det til kalkning af overflader, fornyelse af belysning og behandling af stolestader. Men et defekt regnvandssystem, akut skimmel i murværket og ønsker om fjernvarme trak projektet i en ny retning og krævede en mere omfattende tilgang.

Kirkens transformationRestaureringen af Broager Kirke indebærer både synlige og skjulte arbejder. Det gamle el-varmeanlæg er blevet erstattet af et traditionelt radiatoranlæg tilkoblet fjernvarmenettet, og i kirkerummets nye såvel som eksisterende teglgulve er der skabt føringsveje for nye varmerør til nye radiatorer på vægge og under bænke.
Kirkerummets overflader og historiske inventar er omhyggeligt istandsat. Det er en balance mellem det, der skal bevares, og det, der skal fornyes, og her går bevaringshensyn og kompetent håndværk hånd i hånd. Kalkmalerierne fra Det Nye Testamente står urørte, mens de øvrige kalkede overflader er støvsuget, renset og behandlet med hvidtekalk.
Broager Kirke er et eksempel på, hvordan helhedsorienteret restaurering kan hjælpe til at sikre middelalderkirkers fremtid og kulturhistoriske værdier for kommende generationer.
Læs mere om projektet
LINK