
Den nye vuggestue og administration er markeret med den bredde sorte streg
Plads til flere børnBefolkningsprognosen for Alminde, nord for Kolding, viser at der vil være et stigende behov for institutionspladser. På den baggrund, har Kolding Kommune besluttet at udvide den eksisterende institution Valhalla, med tre vuggestuegrupper.

Den nye vuggestue og administration ses øverst på billedet
Administration og vuggestuegrupperUdvidelsen består af en afdeling til administration og en afdeling til vuggestuerne. Administrationsdelen indeholder blandt andet personalerum og kontorer, mens vuggestueafdelingen indeholder grupperum med hævede siddenicher, og tilhørende toiletrum. Fra grupperummene er der let adgang til de to nordvendte krybberum.

Skitse af vuggestuens uderum
Attraktive uderumProjektets udformning tager afsæt i den eksisterende institutions rytmiske facadespring. Facadespringene på tilbygningen opdeler uderummets arealer, så der opstår egne "private" zoner ved de enkelte grupperum. Tagudhænget er ligeledes inspireret af den eksisterende institution, men på tilbygningen udvides udhænget, så der dannes overdækkede udearealer ved grupperum og ved hovedindgangen.

Eksempel på et grupperum
Områder med egen identitetIndvendigt opdeler afdæmpede farver de enkelte områder i delområder med egen identitet. Hver vuggestuegruppe har sin egen farvede zone, der adskiller de enkelte grupperum fra hinanden. Loftet udføres i træbeton i naturfarve, der sammen med andre elementer i naturtræ skaber et varmt og stemningsfuldt indeklima.

I grupperummene er der er en legeniche med gode kig til udearealerne
Med tanke for fremtidenProjektet udføres som træbaseret modulbyggeri monteret på skruefundamenter. Løsningen begrænser miljøpåvirkningen af terrænet i de dybere jordlag fremfor traditionelt terrændæk, og minimerer byggetiden på pladsen. Modulerne opbygges i opvarmede haller, hvilket sikrer konstruktionerne mod regn og fugt under udførslen, og gør samtidig at en væsentlig del af det samlede arbejde uafhængig af vejrforholdene.
Modulerne transporteres enkeltvis fra fabrikken til byggepladsen, hvilket ofte medfører dobbeltkonstruktioner, hvilket belaster CO2/m²/år aftrykket. I bedømmelsen af udbuddet blev der derfor lagt vægt på reduktionen af dobbeltkonstruktioner.
Kolding Kommune har et mål om, at nye byggerier skal have et så lavt klimaaftryk som muligt, hvorfor der i udbuddet blandt andet blev stillet krav om krav på max. 8 kg CO2/m²/år.
Projektet er udbudt i omvendt licitation, hvor et af de tre tildelingskriterier stillede krav om CO2 på de fem primære bygningsdele. Den totalentreprenør, der kunne levere det laveste CO2-tal for de enkelte konstruktioner, fik tildelt flest point under dette punkt.
Udbuddet havde følgende tildelingskriterier: 50% omfang, 30% CO2 og 20% produkter.
De foreløbige beregninger viser et CO2-aftryk på 5,6 kg. CO2/m²/år. Hvilket er et godt stykke under bygningsreglementets kommende krav på 8,0 CO2 m²/år for institutioner.
Det endelige CO2-aftryk ligger fast når projektet er udført.
Når de nye krav indføres, indføres der også nye emissionsfaktorer for fjernvarme, som skal give et bedre billede af de fremtidige forsyninger. Dette vil betyde, at hvis der var ansøgt efter de nye forhold vil beregningen højest sandsynligt ligge omkring de 4,0 kg. CO2/m²/år.
Grunden til at bygningen kommer så forholdsvis langt ned skyldes bygningens kompakthed, samt tilvalg af en let konstruktion i træ, som er muligt ved modulbyggeri. Derudover har der været stor fokus på at tilvælge traditionelle materialer som har et lavere CO2-aftryk end andre producenter samt reducering af boksskillevægge, som ofte kan være en udfordring ifm. modulbyggeri. Det er ofte en udfordring at komme langt ned i CO2-tal når det kommer til daginstitutioner, da der stilles mange høje krav til de tekniske forhold.
Foruden CO2 har der været der været et stort fokus på afgasning og indeklima. Der skal i størst muligst omfang anvendes produkter og materialer der kan indgå i svanemærket byggeri. Afgasningen måles 4 uger efter opførelsen og forventes her at ligge under 100 µg/m³.